DYNAMISK ZONETERAPI

Dynamisk zoneterapi styrker din jordforbindelse og din bevægelighed. 

Dynamisk zoneterapi er et samarbejde mellem behandler og din krops egne naturlige helbredende kræfter. Behandlingen sætter kroppens indre strømme i bevægelse, og behandleren støtter eller stimulerer impulsernes rytme.

Når jeg behandler dine fødder, sender din krop signaler tilbage til mig. Det er din krops signaler, der styrer behandlingens retning. Impulserne kommer fra din krops forskellige indre og ydre energilag, og styres af både meridianernes energiflow og din egen indre tilstand.

Zoneterapi er udviklet af ældgamle indianske traditioner. For ca 100 år siden fandt og studerede amerikanske læger disse metoder, og sendte den nyfundne viden videre til Europa og Danmark. Indianerne levede i afhængighed og overensstemmelse med naturen. De måtte være stærke og smidige, være årvågne og kunne stole på deres sanser for at overleve. Måtte bevæge sig på deres fødder henover Jorden.

Dynamisk zoneterapi som en behandlingsform, hvor jeg holder fast i forbindelsen til de indianske traditioner.

En zoneterapeut må være åben for at afprøve det ukendte, og have mod til at betræde ukonventionelle veje. Det kan være nødvendigt, når hjerne, hjerte og hænder under behandlingen skal forenes.

Zoneterapi bygger på princippet om at din krop afspejles i foden.

Toppen af dit hoved svarer til spidsen af din storetå, og din hofte svarer området omkring knysterne. Fodens detaljerede former afspejler kroppens dele gennem lighed i form og struktur. Knogler modsvarer til knogledele og de bløde dele i fodens svang er de bløde dele i din maveregion.

Helheden afspejler information om delen og omvendt.

Et gammelt filosofisk princip, som også findes i den moderne atomfysik.

En kriger på hjertets vej lader vinden blæse gennem sig og laver sin egen musik.